Projektet, der er støttet med LAG midler, har gjort det muligt at sortere vores affald fra vores snedkerimaskiner, og sænke støjen fra vores snedker- og tømrerværksted, til gavn for vores nærmiljø i centrum af Frederiksværk.
Før endte vores savsmuld spåner i en 10m3 silo. Det betød, at ved bearbejdning af selv en lille mængde urent træ, blev 10m3 ellers rene spåner forurenet og skulle til deponi.
Som resultat af projektet, komprimeres savsmuld og spåner fra vores maskinsnedkeri, nu til briketter af en briketpresse.
Ved vores nye system kan de rene spåner forblive i værdigkæden. Det skyldes at enheden for vores affald er gået fra kubikmeter (den gamle silo) til liter (briketter).
Skal vi i dag bearbejde urent træ, sorteres de heraf urene briketter fra. I stedet for at 10m3 spåner udgår af værdikæden til deponi, er det nu kun de briketter, arbejdet med urent træ reelt har resulteret i, der skal til deponi.
Da vores gamle spånsilo er nedlagt, og en udvendig støjkilde dermed er fjernet, har projektet gavne vores nærmiljø. Vores tømrer- og snedkerværksted, der i 1800 tallet lå i udkanten af Frederiksværk, er i dag opslugt af byen og ligger i centrum. Vi håber at kunne sameksistere med byen omkring os, på trods af en fortsat fortætning af bymidten, i mange år endnu.