Udvendig restaurering​

Restaurering af rococo hoveddør

​

Udvendig restaurering

​

Vinduesrestaurering

​

Restaurering af bjælkehytte fra midten af 1800-tallet. En lidt utraditionel restaureringsopgave nærmer sig her en afslutning.

​Bjælkehytten ligger på en ø og adgangen har været via en pontonbro opbygget som et stillads flydende på tønder. Træhytten har sat sig meget over årene (bemærk den afvigende flugt mellem kippen på de lille bygning i forgrunden og den nærmeste stern på hovedbygningen i baggrunden). En del af vores arbejde har været at sikret bygningen, ved at afstive den. Vi har udskiftet spær, skråbånd, hanebånd og ornamenterede vindskeder. Vi har også udskiftet en hel del bjælker. Hertil har vi fået leveret kraftige granrafter.

Restaurering af kirkespir

​

Restaurering. Nyt møder gammelt ved en spændende restaureringsopgave af bjælkehytte fra midten af 1800-tallet.

​De anvendte materialer er ikke hyldevare, men granrafter/grantømmer skovet og leveret specifikt til opgaven. Den enkelte rafte udvælges så den matcher den der udskiftes bedst muligt. Dimensionen af den enkelte rafte eller bjælke er vigtig for at puslespillet går op, og det oprindelige udtryk bevares så præcist som muligt. Længdesamlingerne udføres med bladsamlinger.

Restaurering af bjælkehytte

​

Restaurering af vinduer

​

Tagrestaurering - Stråtag og ornamenterede vindskeder

​

Restaurering af kirkespir i forbindelse med rådskade

​

Restaurering af dobbeltdør fra 1800-tallet

​

Restaurering af kirkespir

​

Kirketag - Ny tagkonstruktion ved tagrestaurering

​

Rådskade i tagtømmer. Der er åbnet op for en tagkonstruktion, der gemmer på flere triste overraskelser i form af nedbrudt træ.

Tagfoden har det ikke for godt. Både rem og spærender er flere steder kraftigt nedbrudt af råd. Et stykke udfordrende tømrerarbejde med udskiftning af nedbrudt tømmer kan begynde. Læs mere om tømrerarbejde - tagarbejde - restaurering

Restaurering. Tagkonstruktionen er helt blottet og desværre har den det være end frygtet. Som det ses på billedet er remmen nogen steder helt væk.

Remmen understøtter spærene og spærene bager forskallingen på de buede lofter, så vi må gå forsigtig til værks, så der ikke sker skader indvendigt i bygningen, som et resultat af den udvendige restaurering. Læs mere om tagarbejde

Tag​restaurering. Vi er her i gang med et større stykke tagarbejde.

Vi har i forbindelsen med restaurering af taget udbedret flere rådskader. Nogen steder har restaureringsarbejdet været mere indgribende end andre steder. Ved spærfag nr. to efter skorstenen på billedet har vi skiftet et helt spærfag. Ved spærfag nr tre efter skorstenen på billedet har vi skiftet det ene spærhoved. Ved arbejdet anvender vi de samme tømmersamlinger som brugt i den oprindelige tagkonstruktion. I kippen er de to spærhoveder for hvert spærfag samlet med en tapsamling. der er naglet sammen, en typisk kipsamling. Helt præcist anvendes der en halvsjult tap eller halvskjult hjørnetap. Ved en halvskjult tap er tappen ikke gennemgående, som det er tilfældet ved en slidstap. Bemærk listerne der er monteret på siden af spærene. Der skal udføres fast undertag og listerne skal bære undertaget. Det er en fredet ejendom og der må naturligvis ikke ændres på udsegenet af taget. Derfor udføres undertaget mellem spærene og ikke oven på spærene. Dette arbejde vil vi komme nærmer ind på. Læs mere om tagarbejde

​Tagrestaurering. En tagkonstruktion har gennemgået en omhyggelig restaurering og nu skal taget renoveres.

Loftet skal efterisoleres. Det er tale om en ældre bygning og når man er ”inde ved benet”, som vi er her, er det ikke et spørgsmål om der skal udføres efterisolering eller ej, for det er fra politisk side dikteret, at det skal der. Spørgsmålet er hvordan det gøres? Der er ikke frit valg på alle hyller, for vi har med en fredet ejendom at gøre. Vi skal bevare, men efterisolere. Vi skal tilføje noget nyt til bygningen uden at slette dens historie, og uden at forgive, over for eftertidens håndværkere, at det vi tilføjer er oprindeligt. Selvfølgelig skal arbejdet udføres på en måde, så når arbejdet er færdigt, så fremstår bygningen, visuelt, som før arbejdet begyndte. Der er tale om en balancegang. Her har vi påbegyndt udførelse af vindbræt. Vindbrættets funktion er at spærre for at vinden blæser ind i isoleringen, men i stedet leder vinden over isoleringen. Læs mere om tagrenovering og tagrestaurering

​Traditionelt tømrerarbejde i smukke omgivelser.

En tømrer er ved at udskifte 3 ornamenterede stolper i forbindelse med udvendigt restaureringsarbejde på en 100 år gammel bjælkehytte i Asserbo Plantage, Halsnæs. Et smukt gammelt sommerhus med græstag.

Vi har haft en ornamenteret stolpe hjemme og bruge som model for de nye fyrretræsstolper der er udført som kopi. Den sidste tilpasning af stolperne foretages på stedet. Som de eksisterende træstolper skal de nye ornamenterede træstolper også tjæres med trætjære. Enderne af hver fyrretræstolpe tjæres efter den sidste tilpasning, men inden montering. Resten af stolpen tjæres efterfølgende. Bygherren prioriterer bygningsrestaurering højt og har en klar holdning til materialevalg. Ud over trætjære og fyrretræ af god kvalitet, er materialevalget til denne restaurering linoliemaling til træværket omkring vinduer og døre, samt tjæret værk til kalfatring. Alt sammen som da huset blev bygget. Lyngen står flot, duggen glimter i edderkoppespindet, der dufter af tjære og et lunt efterår viser sig fra sin gavmilde side. Man bliver i godt humør, ikke sandt? Læs mere om traditionelt tømrerarbejde - ornamentering - specialfremstillet træværk - rekonstruktioner / kopiering 

Traditionelt tømrerarbejde, skalke af lærketræ. I forbindelse med restaureringsarbejde på en møllevinge skal dele af hækværket udskiftes.

​​Ud over hækskeder (de koniske pinde der sider på tværs af vingen) og ridelægter (de langsgående spinkle stykker træ i hækværket), så tildanner vi også nye skalke, som ses her. En møllevinges geometri er fascinerende. Billedet viser tydeligt hvordan skalkene skifter hældning, så formen gradvist ændres fra skalk til skalk. Skalkene og det øvrige hækværk tildannes af sibirsk lærk.​ Læs mere om vores tømrerarbejde - håndværk

​Hækværk. Vi er blevet færdige med et restaureringsarbejde på en mølle.

Ud over udskiftning af et større stykke tømmer, udskiftede vi også flere dele af hækværket, og det er hvad der ses på dette foto, der er taget tidligere i år. En tømrersvend og en lærling er her ved at udskifte ridelægter, hækskeder og flere skalke. Et hækværk består af hækskeder og ridelægter som sammen danner de firkantede felter. Hækseder er betegnelsen på tværpindene på møllevingen. Hækskederne er koniske og indstemte i møllevingens store tømmer, så de går tværs igennem. Vinklen skifter fra hækskede til hækskede, hvilket giver vingerne deres svajende form, så møllevingerne vrider. Ridelægte er betegnelsen på de spinkle pinde der løber langs de store møllevinger. Skalkene er fastgjort til hækskederne, og er kileformede klodser med varierende form. Hver 2. hækskede er længere end de øvrige, på den side af tømmeret hvor de slås i fra. Det er disse, lidt længere hækskeder, som skalkene er fastgjort til. De længere hækskeder med skalke ses på højre side af den møllevinge der på billedet står ret op i luften. Både ridelægter, hækskeder og skalke er af lærketræ. Skalkene er underlag for vindbrædderne. Vindbrædderne ses på den vinge der står vandret. Vi har tidligere i år langt et foto op af et par skalke fra samme opgave. Fotoet illustrerer hvordan deres form skifter. Vi nyder at udføre denne form for traditionelt håndværk. Læs mere om tømrerarbejde